IRATA kursus i Danmark – Bliv certificeret Rope Access tekniker hos Altitude Above All

IRATA-certificering er den førende internationale standard inden for rope access. Hos AAA Træning Odense tilbyder vi professionelle IRATA kurser til virksomheder og fagfolk i hele Danmark og i Sverige, der ønsker dokumenterede kompetencer til arbejde i højden. Uddannelsen er intensiv, praksisnær og målrettet industri og erhverv, som ønsker de højeste standarder inden for sikkerhed.

Hvad er IRATA?

IRATA står for Industrial Rope Access Trade Association og er den mest anerkendte internationale organisation inden for rope access. Siden etableringen har organisationen udviklet et globalt sikkerhedssystem, der danner grundlag for vores arbejde hos AAA Trænings arbejde i højden med reb som primær adgangsmetode.

En IRATA-certificering dokumenterer, at teknikeren er uddannet efter strenge internationale standarder og har bestået både teoretisk og praktisk evaluering. Det er en certificering, der accepteres verden over og som ofte er et krav på større industrielle projekter, herunder offshore, energi, byggeri og infrastruktur.

Som virksomhed, der gerne vil hyre en erhvervsklatrer, giver certificerede teknikere højere sikkerhed, mere ensartede arbejdsmetoder og dokumenteret kompetenceniveau. For den enkelte kursist betyder det adgang til et globalt arbejdsmarked og medlemskab af verdens største rope access-netværk.

Hvad lærer du på et IRATA kursus?

Et kursus hos os er intensivt og kombinerer teori med omfattende praktisk træning. Målet er at gøre dig i stand til at arbejde sikkert og effektivt i højden under realistiske forhold.

Du lærer grundlæggende og avancerede rebteknikker, herunder korrekt opstigning, nedfiring og skift mellem systemer. Vi arbejder systematisk med arbejdspositionering, så du kan udføre opgaver stabilt og sikkert på lodrette og overhængende flader.

Redningsteknikker er en central del af uddannelsen. Du bliver trænet i at gennemføre redningsscenarier hurtigt og korrekt, hvilket er en helt essentiel del af IRATA-systemets sikkerhedsstruktur.

Sikkerhedsprocedurer og risikovurdering indgår som en integreret del af undervisningen. Du lærer at identificere potentielle farer, planlægge arbejdet korrekt og etablere sikre systemer, før opgaven påbegyndes. Det handler ikke kun om teknik, men om at forstå helheden i professionelt rope access-arbejde.

Kurset er både fysisk krævende og teoretisk intensivt. Indlæringskurven er stejl, og det stiller krav til koncentration, disciplin og vilje til at lære.

Sådan foregår kurset

Et kursus varer typisk fem dage, fra mandag morgen til fredag eftermiddag. I løbet af ugen gennemføres minimum 30 timers undervisning frem til og med torsdag, hvor teori og praktisk træning indgår.

For at sikre høj kvalitet og individuel feedback er der under normale omstændigheder maksimalt seks kandidater på samme niveau pr. instruktør.

Fredag afsluttes med en hel dags eksamen, som gennemføres af en ekstern eksaminator. Består du prøven, modtager du din certificering, som registreres i det internationale system.

Mangler du timer i din logbog fordi du ikke har klatret de sidste seks måneder, kan du også vælge en dag i klatrecentret, hvor vi gennemgår pensum i teori og praksis, og så er du køreklar igen.

Hvem er kurset for?

Kurset henvender sig til både nye og erfarne fagfolk, der ønsker at arbejde professionelt med rope access.

Det er oplagt for nye rope access teknikere, der vil ind i branchen og opnå en internationalt anerkendt certificering. Kurset er også oplagt for udvalgte håndværksfag, der ønsker at udvide deres kompetencer og udføre arbejde i højden uden brug af stillads eller lift.

Inden for offshore- og vindbranchen er en certificering ofte et krav. Teknikere, montører og specialister, der arbejder med inspektion, vedligehold eller installation på svært tilgængelige konstruktioner, har stor fordel af en uddannelse.

For virksomheder betyder det adgang til medarbejdere med dokumenteret sikkerhedsniveau og ensartede arbejdsprocedurer, hvilket reducerer risiko og øger effektiviteten på projekter i hele Danmark og internationalt.

 

Fordele ved at tage IRATA hos Altitude Above All

Vi er Skandinaviens mest erfarne IRATA-kursusafholder, og du kan tage et kursus hos os i både Odense eller i Gøteborg i Sverige. Når du vælger at tage dit IRATA kursus hos AAA Træning, vælger du kvalitet og faglighed. Vi kombinerer praktisk brancheerfaring med struktureret undervisning og et stærkt fokus på sikkerhed.

Vores instruktører er certificerede og har solid erfaring fra arbejde i højden inden for industri og tekniske installationer. Fra vores lokaler i Odense uddanner vi kursister fra hele Danmark. Vi prioriterer små hold, høj undervisningskvalitet og en seriøs tilgang til træningen. Uanset om du tager dit første kursus, skal re-certificeres eller ønsker at opgradere, leverer vi et gennemarbejdet og professionelt kursusforløb.

Vil du styrke dine kompetencer og blive en del af et internationalt anerkendt system inden for rope access, er et kursus hos os et oplagt valg. Kontakt os på telefon +45 26 52 03 17 eller e-mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. for at høre mere om kommende kurser og muligheder for certificering.